For to årtier var der et cirkulære i Tyskland som bl.a. indeholdte bestemmelser om, hvordan afregningsforhold over grænsen skulle dokumenteres. Derfor var det en stor overraskelse, at Bundesfinanzhof (Tysklands højeste skattedomstol) i 2001 i en dom erklærede, at der mangler et lovgrundlag for disse dokumentationskrav!
Lovgiveren har nu reageret på denne kendelse og har vedtaget vidtrækkende lovændringer vedr. dokumentationskrav.
Her kommer en oversigt over de nye dokumentationskrav (som allerede er trådt i kraft):- Virksomheder med internationale relationer (moder-/datterselskaber; udenlandske driftssted) skal dokumentere deres afregningspriser. Dokumentationen skal omfatte bilag, hvorfor priserne anses for at svare til arms-længde-princippet, f.eks. ved hjælp af eksterne prislister. Der forventes en forordning med nærmere detaljer.
- "Usædvanlige forretninger" skal dokumenteres indenfor "kort tid". Det skal afventes, hvordan i den forventede forordning fortolkes disse to begreb.
- Skattekontorer må forlange, at virksomheden fremlægger hele dokumentationen indenfor 60 dage.
Der bliver fra og med 2004 indført nye sanktioner:- Hvis dokumentationskravene ikke overholdes, må skattevæsenet skønne et højere driftsresultat. Et spillerum må udnyttes til fordel af skattevæsenet.
- Hvis der ikke bliver fremlagt dokumentation eller hvis dokumentationen er utilstrækkelig, skal skattekontoret fastsætte et tillæg. Dette udgør 5-10% af en eventuel resultatforhøjelse.
- Ved forsinket fremlæggelse bliver der fastsat et tillæg på mindst EUR 100 pr. døgn op til EUR 1.000.000.
|