Bliver fraflytningsskatten afskaffet?
Ligesom i Danmark findes der i Frankrig skatteregler hvorefter gevinst på aktier beskattes som om aktierne afhændes hvis aktionæren fraflytter hjemmelandet. Ifølge en kendelse af den Europæiske Domstol af den 11.03.2004 (C-9/02 Lasteyrie du Saillant) er de franske regler i strid med den europæiske etableringsfrihed og må ikke længere anvendes. Dette gælder selvfølgeligt kun hvis skatteyderen flytter til en anden medlemstat. EU-Kommissionen har indledt en procedure mod bl.a. Danmark og Tykland med det formål at tilsvarende bestemmelser i den nationale skattelovgivning bliver ophævet.

I det tilfælde hvor en dansk aktionær flytter til Tyskland gælder efter den nuværende retsstilling følgende:

Danmark vil fastsætte fraflytteskatten. Skatteyderen kan dog ansøge om betalingshenstand. Hvis han til et senere tidspunkt afhænder aktierne skal han betale skat i Danmark for værditilvæksten indtil fraflytningstidspunktet. Tyskland vil beskatte hele værditilvæksten, men give credit for den i Danmark betalte skat (Dobbeltbeskatningsoverenskomst DK/DE art. 14 stk. 4).

Den nævnte kendelse er af stor betydning for forskellige former af fraflyttebeskatning: Der skal f.eks. sættes spørgsmålstegn ved, om et selskab som flytter sit sæde til udlandet skal beskatte stigningen af den indre værdi indtil fraflytningstidspunktet. Der findes en del artikler i skattejuridiske tidskrifter som går ud fra at fraflyttebeskatningen i det hele taget vil blive afskaffet.

Det mener vi ikke.

Kendelsen fastslår udtrykkeligt, at den enkelte medlemstat har ret til at beskatte den værditilvækst som er opstået indtil fraflytningen. Den Europæiske Domstol rør ikke ved den internationale fordeling af beskatningsretten vedr. kursgevinster.

Ophævelsen af den franske fraflytteregel beror på, at det var en regel uden undtagelse. Skatten skulle under alle omstændigheder betales ved fraflytning, uafhængig af om anparterne sælges eller ej og uden mulighed for henstand.

Derfor forventer vi ikke at fraflytteskatten afskaffes, hverken for fysiske personer eller selskaber. Den nationale lovgiver vil kun tilpasse detaljer til den nye domspraksis.
Start
Start