Ændrede regler i tysk moms for vindmøller
Hvem er berørt?

Vindmøller der ligger i Tyskland, og som ikke drives i form af en tysk virksomhed.

En ikke tysk virksomhed har hverken
· bopæl,
· sæde,
· virksomhedens ledelse eller
· filial
i Tyskland.

Der er således omfattet: Danske
· enkeltmandsfirmaer,
· interessentskaber (I/S),
· kommanditselskaber (K/S),
· anpartsselskaber (ApS) eller
· aktieselskaber (A/S).

Fra hvornår gælder de nye regler ?
1. januar 2005
Hvad er der nyt ?
Salgsmoms:

Den danske virksomhed skal ikke fakturere og afregne salgsmoms. Det er til gengæld det tyske El - selskab, der skal afregne den. Den danske virksomhed skal dermed ikke indgive månedlige tyske momsangivelser.

Købsmoms
Tysk købsmoms kan stadig fradrages. Dette skal dog ske hos Bundesamt für Finanzen i Bonn på en særlig blanket.Afregningen kan ske hvert kvartal, når der mindst er påløbet købsmoms på EUR 200,00

Fordele?
Der skal ikke fremsendes månedlige momsangivelser. Dermed bortfalder administration og faren for, at forsinket afregning eller betalinger udløser bøder.

Ulemper?
Det tager i reglen lang tid før man får momsen tilbage fra Bundesamt für Finanzen. Denne myndighed plejer at være mindre fleksibel end Finanzamt Flensborg, som danske virksomheder ellers falder ind under.

Farer?
Ved afregning af store beløb af købsmoms, f.eks. ved købet af anlægget, kan der opstå likviditetsproblemer på grund af den langsomme udbetaling. Betaling af moms af købsprisen til leverandøren gennem transport af momstilgodehavendet bliver måske vanskeliggjort derved, at leverandøren er usikker over for afregningen hhv. modregningen med Bundesamt für Finanzen.
Start
Start