Tyskland vil forenkle GmbH-stiftelse
Det er langt mere besværligt at oprette et GmbH i Tyskland end et ApS i Danmark. Processen er omstændelig, langvarig og kostbar. Tyskland vil dog ændre GmbH-loven for at forenkle og fremskynde forløbet. Det er planlagt at de nye regler træder i kraft i løbet af 2008.

Mindstekapitalen sættes ned til EUR 10.000 (p.t. EUR 25.000). Derudover er det planlagt, at et GmbH kan stiftes uden indskud men at overskud ikke må udloddes inden beløbet på EUR 10.000 er opnået.

På den måde løses også det gamle problem at der går lang tid inden man har en skriftlig bankbekræftelse foreliggende at indskudskapitalen er indbetalt.

En af de store omstændeligheder er at et GmbH kun kan oprettes i et formelt møde med en notar. I fremtiden vil der være standard-vedtægter. Hvis man bruger dem kan man selv stifte og tilmelde selskabet. Man har kun brug for en bekræftelse af underskriften som kan indhentes bl.a. hos en notarius publicus i Danmark.

Selskabets sæde må ligge i udlandet i fremtiden. Postkasse-firmaer i Tyskland bliver dermed overflødelige.

DANTAX har i mange år hjulpet med oprettelse af GmbH'er i Tyskland. Efter de nye regler vil vi være i stand til at gøre dette meget mere effektivt og hurtigt.
Start
Start