Forvirring omkring nye momsregler
Fra og med 01.01.2010 gælder der nye momsregler ang. tjenesteydelser. DANTAX har derfor ændret faktureringen. Hvis kundens virksomhed ledes fra Danmark, sætter vi kundens SE-nummer på regningen eller beder kunden om at få virksomheden momsregistreret i Danmark.

Det er forbundet med meget arbejde for kunden. Vi er blevet spurgt af mange kunder, om vi ikke kunne fakturere med tysk moms i stedet. Det ville også være billigere end dansk moms.

Vi har undersøgt retsstillingen en gang til og har igen kontaktet Finanzamt Flensburg. Desværre må vi meddele, at den nye omstændelige fakturering er den eneste, som er dækket af loven. Alt andet er forbundet med den risiko, at kunden i sidste ende betaler 44% moms (25% plus 19%)!

Finanzamt Flensburg har aftalt med finansministeriet i Kiel, at der indtil videre gives mulighed til en undtagelse, som et revisionsfirma dog ikke kan bruge: Hvis den virksomhed, som udstiller regningen, ikke kan erkende, at kunden leder sin virksomhed fra Danmark, bliver momsfradragsret godkendt.

Det kan et revisionsfirma dog ikke anvende, idet vi jo kender kundens skatte- og momsforhold! Derudover må Danmark alligevel forlange 25% moms, idet finansministeriet i Kiel ikke kan ændre noget ved Danmarks momsbeskatningsret!

Pga. af reverse charge i den danske momslov skylder kunden 25% moms af vore regninger. Vi beklager overordentligt dette ubehagelige resultat. Men vores nye fakturering er den eneste måde at undgå en bølge af momsefterkrav på!
Start
Start