| Start |
|
Etablering i Tyskland: Samarbejde med en agent i Tyskland |
|
En agent formidler en umiddelbar kontrakt mellem den danske virksomhed og kunden. Den danske virksomhed afslutter dermed forskellige kontrakter: En agenturkontrakt med agenten og flere salgskontrakter med kunderne. Lovvalg De fleste kontrakter med tyske agenter afsluttes efter tyske regler (§§ 84 HGB - Handels-gesetz-buch). Det er dog principielt tilladt at aftale en agenturkontrakt efter danske regler. Men der findes ikke betydelige forskelle mellem dansk og tysk ret som gør dette interessant. Indhold af en agenturkontrakt à Anbefaling: En typisk agenturkontrakt omfatter mindst følgende klausuler: · Varetyper som skal sælges · Agentens område · Eksklusivret og konkurrenceklausul · Provision · Behandling af reklamationer fra kunder · Kontraktens løbetid, opsigelse · Lovvalg, værneting Kompensation ved ophør af agentforhold Mange danske virksomheder har hørt om store kompensationer som betales til tyske agenter ved ophør af agentforholdet (Handelsvertreter-Ausgleichsanspruch, § 89b HGB). Det er rigtigt, at der findes sådan en bestemmelse, men pga. EU-lovgivningen findes der tilsvarende ufravigelige bestemmelser i Danmark. Desuden træder kompensationen kun i kraft hvis den danske virksomhed opsiger agenturforholdet. En opsigelse pga. misligholdelse fra agentens side udløser heller ingen kompensation. Kompensationen kan aldrig overstige en gennemsnitlig årsprovision. Sådan en høj kompensation ville være en sjælden undtagelse. Konkurrenceforbud Konkurrenceforbud efter udgangen af kontrakten er ikke så sædvanlige i Tyskland som i Danmark. De aftales kun for agenter med en meget stor kunde-kreds eller med betydeligt specialkendskab. I henhold til tysk lov-givning kræver en sådan aftale nemlig et "rimeligt" vederlag (Karenzentschädigung). Man kan gå ud fra at vederlaget skal ligge mellem den halve og den fulde provision som agenten har modtaget i de sidste tre år. Konkurrenceforbudet må højst vare tre år og må kun gælde for de produkter, områder og kunder agenten har serviceret. Denne tyske retsstilling kunne være en grund til at aftale en agenturkontrakt efter dansk ret. Sociale afgifter Principielt behøver en dansk virksomhed ikke regne med sociale afgifter for en tysk agent. Der kan dog opstå den situation at et agenturforhold anses for et camoufleret ansættelses-forhold (Scheinselbständigkeit). I dette tilfælde kan det ske, at den danske virksomhed skal efterbetale op til 40% (!) sociale afgifter. Anbefaling: En advokat skal undersøge at der ikke er tale om Scheinselbständigkeit. Skat Der opstår intet skattemæssig driftssted ved en kontrakt med en selvstændig agent (DBO art. 5 stk. 6). Den danske virksomhed behøver ikke registreres. Moms Leverancen mellem den danske virksomhed og den tyske kunde er momsfri hvis den afvikles som EU-leverance. Derfor er agenturprovisionen også momsfri. |
| Start |
| Start |