Ændret dobbeltbeskatning for danske lønmodtagere i Tyskland
Den 25.11.1999 har Folketinget vedtaget et lovforslag (L 43), der ændrer beskatningen for mange danske lønmodtagere, der arbejder i Tyskland.


Lempelse af dobbeltbeskatning:
For lønmodtagere, der bor i Danmark og udfører deres arbejde i Tyskland, således, at de er skattepligtige der, gælder følgende regler:
1. Lønmodtagere, der falder ind under den tyske sociale lovgivning (EU-forordning 1408/71), og som betaler sociale bidrag til Tyskland: dobbeltbeskatningen bliver lempet efter exemption-metoden. Danmark undtager den tyske indkomst fra beskatning. Den tyske indkomst har dog indflydelse på beskatning af evt. anden dansk indkomst. For disse lønmodtagere sker der ingen ændring.
2. øvrige lønmodtagere: Danmark lemper dobbeltbeskatningen efter credit-metoden. Af den tyske indkomst bliver der beregnet dansk indkomstskat og den i Tyskland betalte skat kan modregnes i denne. Her har vi en faktisk beskatning i Danmark.


Ikrafttræden:
ændringen gælder fra den 01.01.2000. For arbejdsforhold indgået den 25.11.1999 eller tidligere har bestemmelsen virkning fra 01.01.2001.
Start
Start